Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores cookiepolitik

 

Den styrkede pædagogiske læreplan

Den styrkede pædagogiske læreplan skal give rum for alle børns leg, læring og udvikling

LÆS OM DEN STYRKEDE LÆREPLAN

Om arbejdet med de 6 temaer og 12 mål

xxxx

Alsidig personlig udvikling

I Solstien understøtter vi samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personaleved, at vi voksne yder omsorg og tryghed. Det gør vi ved f.eks. at give børnene en god indkøring, når de starter hos os. Vi giver barnet og forældrene en tryg start i vuggestuen og børnehaven ved, at det i starten er den samme voksen, der tager sig af barnets indkøring og skaber den primære tilknytning til barnet. Vi haren tæt og løbende dialog med forældrene og fortæller om barnets hverdag løbende, så forældrene også føler sig trygge ved at aflevere deres barn til os. 

Vi støtter børnene i at udtrykke deres følelser og øve sig i at håndtere konflikter hensigtsmæssigt med hjælp fra en voksen. For os er det vigtigt, at børnene lærersig selv at kende samt, at de udviklerforståelse for det sociale samspil, som foregår i samværet med andre og at vi ruster vores børn til at kunne håndterekonfliktsituationer, der kan opstå imellem børn. Vi trøster børnene ved at kramme dem, tage dem op på skødet, give dem deres yndlingsbamse og sut, og ved at aflede deres opmærksomhed. Vi arbejder med afledning, da vi ved, at børn har umodne hjerner, og at det er vores opgave at hjælpe børnene i f.eks. konfliktsituationer med at øve sig på at vælge en mere hensigtsmæssig adfærd, når følelserne tager over. Vi ved, at der skal rigtig mange gentagelser til før barnet husker det og vi ved, at barnets selvværd vokser, hvis vi undgår irettesættelser, men i stedet for afleder barnet opmærksomhed og roser barnet. 

Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik, hvor barnets egen oplevelse af situationen bliver lyttet til og respekteret og samtidig prøver vi på at hjælpe børnene til at prøve at forstå den andens perspektiv. Dette gør vi for at udvikle empati hos børnene, så børnene udvikler forståelse for, at man kan se den samme situation forskelligt, fordi vi erfarer verden på forskellig vis ud fra vores eget perspektiv. 

Vi arbejder ud fra ‘zonen for nærmeste udvikling’. Det vil sige, at vi ikke sætterfor lave eller for høje forventninger til børnene, men arbejder med at udfordre børnene ud fra deres niveau. Vi styrker børnenes selvtillid ved at udfordre børnene, så de lærer nye ting om sig selv og deres egne evner. Dette gør vi ved at hjælpe dem med at turde lidt mere end de kan lige her og nu. Som voksne står vi i nærheden af barnet og støtter det, når vi observerer, at barnet har brug for hjælp. Eksempelvis kunne det være, hvis et barn skal lære at kunne sige fra over for et andet barn i konfliktsituationer eller hvis et barn vil prøve rutsjebanen, men mangler en støttende hånd til at komme op.

En anden måde, vi tilpasser vores forventninger på til børnene, er ved ikke at lade børnene vente i alt for lang tid ad gangen i vores rutiner i dagligdagen, fordi vi ved, at børns hjerner ikke er udviklet nok til, at de kan vente i længere tid ad gangen. I praksis betyder det f.eks., at vi først sætter børnene op til bordet, når maden er kommet ind på stuen eller at vi lader børn gå til og fra ved voksenstyrede aktiviteter, hvis de eksempelvis ikke er interesseret mere eller har svært ved at sidde stille og fordybe sig i længere tid ad gangen.

Praksiseksempel, som illustrerer vores pædagogiske refleksioner med læreplanstemaet alsidig personlig udvikling

Vi er ude på legepladsen. Anna går over til sandkassen og tager to skovle. Så kommer Elsa og hun er meget interesseret i Annas skovle. Elsa tager fat i skovlene og vrider dem ud af hænderne på Anna. Anna kaster sig baglæns på numsen i sandkassen i frustration og græder. Pædagogen ser situationen og hjælper pigerne. Pædagogen henvender sig til Elsa og siger: “det var Anna, der legede med skovlene. Kan du give dem tilbage?” Elsa vil ikke give dem tilbage, så pædagogen tager skovlene, mens hun siger: ‘jeg hjælper dig med at aflevere dem tilbage, så finder vi nogle andre til dig”. Pædagogen prøver på at hjælpe Anna op for at give hende skovlene tilbage, men Anna har svært ved at komme ud af sin frustration. Hun kaster sig igen baglæns i sandet, mens hun græder. Pædagogen prøver at trøste hende ved at tage hende op til sig og siger: “Ja, du blev ked af det og sur. Det er okay. Jeg hjælper dig”. Pædagogen bliver siddende med Anna indtil Anna stille og roligt kommer til sig selv og bliver glad igen og leger videre.

Social udvikling

I Solstien forstår vi sociale kompetencer som grundstenen til at kunne indgå i fællesskaber og for at kunne danne relationer. Vibetragter den sociale udvikling som en vigtig del af barnets generelle udvikling og trivsel, da det er her, at børnene lærer at agere på forskellige måder i samspil med voksne og andre børn. At udvikle empati(at kunne sætte sig i andres sted) er vigtigt for os at lære børnene i Solstien, så vi udvikler børn, der kan indgå i sunde og positive relationer med andre mennesker i samfundet. Vi ser legen som værende central i denne proces, da børn via leg øver sig i forståelsen af de sociale spilleregler, og styrker derved deres sociale udvikling. Den måde, vi arbejder med legen på, er ved at igangsætte, komme med idéer til legen, hjælpe børn ind i legen og hjælpe med konflikthåndtering i legen. 

Vi har meget forskelligt slags legetøj og flere stykker legetøj af samme slags, for at minimere konflikter mellem børnene, når de bliver interesseret i det samme slags legetøj.

I vores arbejde med børnenes sociale udvikling, er vi meget bevidste om, at børns adgang til deltagelse i børnefællesskaber er forskellige. Det er derfor vigtigt, at vi guider børnene i de sociale regler. Dette er vigtigt for, at børnenes udvikling både bliver udfordret og støttet op om. Vi bruger vores observationer aktivt, når vi skal hjælpe en børnegruppe, som har udfordringer i fx deres leg i forhold til konflikthåndtering eller hvis et barn skal hjælpes ind i en ny rolle i legen. 

I Solstien giver vi børnene mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til børn og voksne via omsorg og respekt. I Solstien er der plads til, at børnene kan udtrykke egne følelser og behov samtidig med, at børnene lærer, at det er vigtigt at tilgodese andres behov. Derfor spørger vi ind til børns tanker og følelser i konfliktsituationer. Med de mindste børn, der ikke kan udtrykke sig via sproget endnu, sætter vi ord på deres tanker og følelser og anerkender deres følelsesverden herigennem. Vi spørger ind til børneperspektivet i dagligdagen f.eks. ved at spørge ind til om børnene vil være inde eller ude, hvad de har lyst til at lege med og hvem de har lyst til at lege med og hjælper dem, hvis det er svært at spørge selv.

Når vi laver voksenstyrede pædagogiske aktiviteter, respekterer vi de børn, der ikke har lyst til at være med af en eller anden god grund eller hvis barnet simpelthen ikke har den store interesse for netop den aktivitet. Vi tilbyder barnet nogle andre aktiviteter i stedet for. Vi ved nemlig, ud fra forskning, at børns læring er bedst, når de har interessen for det, de laver, da læringen på denne måde lagrer sig bedst i hjernen.

I overgangen fra vuggestue til børnehave, tænker vi meget over, hvordan vi skal fordele børnene på stuerne og vi sørger altid for, at barnet har en eller flere venner med fra vuggestuen, så det føler sig tryg i den nye verden, som børnehaven kan være. Derudover undersøger vi, hvordan barnet ville passe ind i den pågældende børnegruppe på stuen og vi lytter til forældrenes ønsker.

Vi arbejder med at udvikle gode og positive relationer og børnefællesskaber gennem forskellige fælles aktiviteter i vores dagligdag på stuen og på tværs af stuerne. Vi besøger hinanden på tværs af stuerne. Vi tager på ture og får fælles oplevelser, som vi glædes af og snakker om ved at kigge på billeder af vores oplevelser. Vi opfodrer forældrene til at lave legeaftaler derhjemme, så børnenes relationer bliver styrket endnu mere.

Praksiseksempel, som illustrerer vores pædagogiske refleksioner med læreplanstemaet social udvikling

Vi er ude på legepladsen med børnene fra en af stuerne i vuggestuen. En af børnene prøver at klatre op ad klatrevæggen op til rutsjebanen. Barnet træder forkert og falder ned på jorden på faldeunderlaget og slår sig og græder. Pædagogen løber over til barnet, tager det op til sig og trøster barnet ved at kramme det og berolige det med nogle få ord. En lille gruppe børn står rundt om barnet og den voksne og aer barnet på ryggen. Senere på dagen er der et andet barn, der snubler og falder ned på jorden og bliver lidt ked af det. Et andet barn går over til drengen og hjælper ham op, mens han aer ham. Pædagogen står ved siden af og siger: “Hvor er du sød, at du hjælper ham”. Drengen bliver glad igen og de to tager hinanden i hånden og leger.

Kommunikation og sprog

Det er de sproglige kompetencer, som er med til, at barnet kan udtrykke behov og ønsker. Derfor er det en vigtig del i forhold til at kunne danne relationer. I Solstien understøtter de sproglige og kommunikative interaktioner, som børnene har, eller søger i løbet af en dag. Det gør vi helt konkret ved at lege med børnene. Vi er med til at igangsætte lege, hjælpe under konflikter i en leg og få børn ind i lege, som de selv kan have svært ved at komme ind i. Når vi leger med børnene, italesætter vi en masse ting i legen for at udvide børnenes sproglige kompetencer.

Vi anvender forskellige sprogstrategier både i legen med børnene, i hverdagssamtaler med børnene bl.a. i forskellige rutinesituationer såsom under måltiderne, under bleskift og i garderoben. Vi lytter til børnenes spontane fortællinger, der pludselig kan opstå ud fra børnenes optagethed og nysgerrighed omkring et bestemt emne. De forskellige sprogstrategier er f.eks. sprogstrategien: ’5-turtagninger’. Vi ved, at børn har brug for at blive udsat for ord og begreber, som optager dem, og som de selv kan blive inspireret til at anvende, og det er vigtigt, at vi som minimum har 5 turtagninger.

Vi lader barnet komme med forklaringer, hvilket betyder, at vi opmuntrer børn til at byde ind med en forklaring eller mening om tingene. Vi inviterer f.eks. børnene til at tænke over, hvad meningen med eksempelvis regler i samfundet, børnehaven eller derhjemme er.

Vi giver barnet tid til at svare. Vi venter på barnets svar op til 10 sekunder, da vi ved, at børn har brug for tid til at tænke, før ordene kommer til dem. Når vi venter på børnenes svar og samtidig viser oprigtig interesse i at lytte til svaret, opdager vi, at ’de stille børn’ også har meget på hjertet.

Vi kommenterer, hvad barnet laver. Dvs. vi er nysgerrige, udforskende og motiverende over for og med børnene: f.eks. ’nej, jorden er ikke flad. Den er rund, men hvorfor egentlig ikke?

I Solstien er vi bevidste om vigtigheden af at skabe et læringsmiljø, der udvikler børnenes sproglige kompetencer. Det betyder, at vi har bøger tilgængelige i børnehøjde, så børnene selv kan kigge i en bog og f.eks. fortælle højt til en ven eller en voksen ud fra billeder. Vi læser med børnene i løbet af dagen både som en planlagt aktivitet men også spontant i løbet af en dag. Vi udskifter bøgerne en gang i mellem og sørger for, at vi har et bredt udvalg af bøger inden for forskellige emner, da vi ved, at udvalget af bøger er med til at skabe et godt udgangspunkt for den sproglige udvikling hos børnene.

Vi har meget forskelligt slags legetøj inden for forskellige temaer. Vores pædagogiske mål med dette er at udvide børnenes sprogforståelse samt ordforråd gennem de lege, som børnene får mulighed for at lege grundet legetøjets store udvalg. Vi har forskellige legezoner på stuerne. Legezonerne er fyldt med legetøj tilpasset netop den bestemte legezone, så det er tydeligt for barnet, at der f.eks. leges med køkkenting i det bestemte hjørne eller at man kan kigge i bøger og læse en bog med en voksen over i sofaen.

I legen afprøver, øver og lærer børn nonverbale og verbale kommunikationsformer, ordforråd og sætninger. Derfor leger vi med vores børn. Vi sætter os i børnehøjde og følger børnenes initiativer eller kommer med inspiration, hvis legen er gået i stå eller skal igangsættes.

Vi varierer vores sprog og ordvalg i vores samtaler med børnene. Det gør vi, fordi vi ved, at børns sprogudvikling bliver mere alsidig, så de dermed får et større ordforråd at støtte sig op af, når de skal udtrykke deres følelser, tanker og behov.

Vi gør meget ud af at tage billeder af de oplevelser, som børnene får i Solstien. Vi hænger billederne op i børnehøjde, hvilket gør, at børnene har adgang til at kigge på dem og stille spørgsmål samt starte samtaler med de voksne og børn imellem. Det gør, at vi bl.a. også kan øve sproglige formuleringer i datid, før- og nutid.

Praksiseksempel, som illustrerer vores pædagogiske refleksioner med læreplanstemaet kommunikation og sprog

To børn står og kigger på nogle billeder af en tur, de har været på. Det ene barn peger og siger: Se, det er mig. Jeg kunne løbe rigtig hurtig ned af bakken og du kom lige efter mig. Ja, det var mega sjovt, siger den anden dreng. De kalder på pædagogen. Se Anders, kan du huske da vi var på tur – hvad er det nu det hedder- derover ved trolden? Pædagogen svarer: Naturcenteret eller Quark centeret. Ja, siger drengen og prøver at gentage. Pædagogen og børnene bliver stående og snakker videre om, hvilke dyr, de mødte der og at de prøvede den rullende tønde og hvor sjovt det var.

Krop, sanser og bevægelse

Bevægelse handler om børns aktive udforskning af verden og kroppens muligheder, alene og sammen med andre børn eller med det pædagogiske personale. I Solstien giver vi børnene mulighed for at få erfaringer med kroppen, sanserne og bevægelse. Vi tager børnene med på turer i nærområdet til skoven, på forskellige slags legepladser, der kan give børnene forskellige motoriske udfordringer og f.eks. Quark centret, hvor naturen vokser vildt og der er bakker og andre udfordringer for kroppen og sanserne.

Vores egne legepladser er indrettet så de giver børnene bevægelsesglæde og der er mulighed for, at børnene får stimuleret alle de nødvendige sanser. Når vi er ude på legepladsen, har børnene løbecykler, gynger, rutsjebane, fodboldbane, sandkasse, legehuse, klatrevæg, musikinstrumenter og snurretoppe til rådighed. Vi har lavet legetøjskasser, så vi kan medbringe bl.a. bøger og ekstra legetøj, som ikke findes på legepladsen for også at kunne tilbyde stillesiddende og fordybende aktiviteter på legepladsen.

I Solstien skal der også være plads til fysisk udfoldelse indendørs. Vi har et alrum, som er stort og hvor der er plads til, at vi kan lave motoriske baner og lægge madrasser, tunneller og andre motoriske redskaber frem. På stuerne er der også plads til at børnene kan udfordre kroppen, hvis det er en mindre gruppe. Vi griber også børnenes egne idéer og bygger f.eks. huler for dem med tæpper, mens de sidder under bordene.

Vi ser det som en pædagogisk opgave at motivere børn til at bevæge sig ved selv at vise glæde ved bevægelse og kropslig udfoldelse. Dette gør vi ved selv at være rollemodeller og f.eks. vise, hvordan man klatrer op til rutsjebanen eller hvordan man kommer op på gyngen og holder fast mens man gynger eller hvordan man holder balancen, mens man går på line.

Når vuggestuebørnene skal sove inde på stuerne i deres seng, bruger vi mindfulness musik for at skabe en dejlig beroligende atmosfære.

Praksiseksempel, som illustrerer vores pædagogiske refleksioner med læreplanstemaet krop, sanser og bevægelse

En voksen observerer sin kollega: I mini OL-ugen øvede børnene sig i at slå kolbøtter. En voksen stod ved siden af og guidede og hjalp børnene. Den voksne var god til at motivere børnene. Hvis et barn var usikkert på, hvorvidt han/hun kunne finde ud af det, sagde den voksne: ‘jeg er lige her for at hjælpe dig’. Alle børnenekunne selv slå en kolbøtte til sidst. De børn, der var lidt usikre på deres kunnen i starten, lærte at ved, at de øver sig nok gange, kan de godt lære noget nyt. De børn, der godt kunne finde ud af at slå en kolbøtte til at starte med, blev modigere og modigere og udfordrede sig selv endnu mere ved at slå kolbøtten på forskellige måder.

Det primære formål med aktiviteten var at stimulere den vestibulære sans hos børnene.

Natur, udeliv og science

I Solstien arbejder vi med ’udeliv’ ved at give børnene legemuligheder og oplevelser i og med naturen, så de får mulighed for at lære sig selv og naturen at kende. Vores institution ligger i et fantastisk naturområde, hvor vi har rig mulighed for at tage børnene med på tur og give dem forskellige naturoplevelser. Derfor tager vi bl.a. på turer tilVestskoven (volden). Vi besøger de forskellige naturlegepladser i nærområdet og Quark centeret (et naturcenter), hvor vi sammen med børnene kan kigge og snakke om de forskellige dyr, vi møder der. Der er bl.a. får, heste, geder, køer og høns. De turer, vi tager med børnene, stimulerer børnenes sansning, fantasi, kreativitet og der er plads til bevægelse og vilde lege.

Vi vil skabe et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskabere af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden.

Den måde, vi arbejder med børnenes nysgerrighed på om naturen, er bl.a. ved, at børnene er med til at plante frø og blomsteri vores institution hver sommer. På denne måde er de med til at lære, hvordan planter gror og kan følge processen af plantelivet. Vi planter også krydderurter og frugt samt bær i vores plantekasser og smager på det og har samtaler med børnene om, hvordan krydderurterne er vokset (fordi vi har puttet frø i og vandet dem) og vi smager på urterne og snakker om smagsoplevelser.

Når vi er ude på legepladsen, undersøger vi insekter med forstørrelsesglas og vi bruger insektkasser, hvor vi indsamler blade og grene og bygger små hjem til insekterne, så vi kan studere dem nærmere og tale om dem, mens vi kigger på dem sammen.

Vi har træstammer på vores legepladser, så vi kan vende dem om og undersøge, hvilke insekter, der findes derunder. Vi bruger Ipad og bøger for at vise børnene billeder af de insekter, vi har fundet og på denne måde skaber vi et fælles udgangspunkt for en snak om naturen og de forskellige slags insekter, der findes i naturen.

Vi tænker oplevelser i naturen som en del af arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur. Derfor planlægger vi turer, hvor formålet er at samle skrald op og taler med børnene om vigtigheden af dette. Nede i børnehaven bruger vi affaldssortering. Dvs. at vi har lært børnene, når de har spist og der er rester, smider børnene dem selv op i madskraldespanden. Dette giver rig mulighed for at snakke med børnene om bæredygtighed i vores samfund og hvordan det at affaldssortere er en måde at passe på vores natur og verden på.

Vi genbruger materialer for at bruge dem i vores kreative aktiviteter med børnene. Vi gemmer toiletruller som bl.a. bliver til papegøjer i den kreative proces og mælkekasser som vi bruger til at gro karse i. Vi går også på turer for at samle naturmaterialer sammen og på samme måde anvende dem til kreative udfoldelser. Vi har bl.a. samlet pinde ind og brug pindene til at lave spindelvæv af sytråd hvor edderkopperne bor og hænger inde på den pågældende stue. For at arbejde videre med emnet har vi bl.a. hængt ’Lille Peter edderkop’ sangen om på væggen på stuen, som der er billeder på. Det har åbnet op for samtaler og sange om edderkopper.

Vi gør meget ud af at bruge billeddokumentation af de oplevelser, som børnene har haft i naturen og vi hænger dem op i børnehøjde både på stuerne og andre steder i institutionen, hvilket gør at det skaber mulighed for at have endnu flere samtaler med børnene om de fælles oplevelser, vi har haft. 

forhold til science oplevelser gør vi meget ud af at børnene har mulighed for at lege med forskelligt slags legetøj, som kan stimulere børnenes naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Vi har bl.a. målebånd og vægte i børnehaven, som vi både bruger i planlagte voksenaktiviteter, hvor vi f.eks. snakker om højde med børnene ved at måle dem. Vi har introduceret vægte i børnenes lege i vores købmandslegezone, hvor børnene vejer frugt og grønt og vi taler om kilo og gram. Vi har indkøbt kasseapparater, så børnene kan indtaste prisen ind for de madvarer, der bliver købt i legen og her taler vi om kroner og øre. Vi laver pengesedler og øver os på at skrive forskellige tal ned.

Vi arbejder med literacy begrebet, hvilket indebærer, at børnene lærer at afkode, forstå, genkende og skrive/afkode bogstaver, billeder og tal. Literacy er en måde at forstå verdenen og en måde at udtrykke behov og ønsker på. Helt konkret har vi billeder hængende på stuerne med tal og bogstaver. Under måltiderne med børnene tæller vi antal af stykker frugt, vi har skåret ud eller antallet af tallerkener, der er. Vi har alfabetet med tilhørende billeder hængende på stuerne, hvilket gør, at vi har samtaler med børnene ved bordet om, hvad en pære f.eks. starter med eller hvad et æble starter med.

Vi sætter labels på vores legetøjskasser med et billede af hvad der er i kassen og skriver det også med bogstaver, så børnene får deres første erfaringer med tal og bogstaver helt fra vuggestuealderen og op til børnehaven.Vi får på disse forskellige måder og i løbet af dagen, indført literacy på et niveau, så børnene har mulighed for at stifte bekendtskab med at afkode, forstå, genkende og skrive/afkode bogstaver på deres niveau.

Praksiseksempel, som illustrerer vores pædagogiske refleksioner med læreplanstemaet natur, udeliv og science

Vi er ude på vores legeplads i vuggestuen. En pædagog og fire børn vender de træstammer, vi har ude på græsset og kigger efter insekter. Pædagogen henter forstørrelsesglas og insekthjem til de biller, de finder. Børnene og pædagogen snakker om, hvor mange ben billen har, hvad farve den er, og børnene er nysgerrige og vil kigge og røre ved billen. En af børnene får billen i hånden og griner højlydt, mens et andet barn bliver lidt bange. Pædagogen og børnene går videre til næste træstamme og undersøger, hvad de mon kan finde derunder.

Kultur, æstetik og fællesskab

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, som aktiverer børns sanser og følelser. I Solstien har vi derfor et pædagogisk læringsmiljø, der støtter op om en kultur, hvor børnene kan møde nye sider af sig selv og få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden. Dette kommer til udtryk ved, at vi tilbyder børnene forskellige former for kreative aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at eksperimentere med forskellige kunstneriske udtryksformer og få adgang til forskellige materialer såsom: farver, tusser, maling, pap, lim, perler, glitter, genbrugsmaterialer (bl.a. toiletruller og mælkekartoner)sakse m.m..

Vi støtter børn i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv inden for en bred vifte af kunstarter og kunstudtryk.  Vi har kunstprojekter med børnene. Vi har f.eks. haft disse projekter:  ‘hvem er jeg’, hvor fokus var på at lære sig selv og sin familie at kende. Vi har bl.a. også haft et projekt om: ‘fødselsdagskagen’, hvor fokus var den danske fødselsdagstradition. Vi tager med børnene på kunstudstillinger. Vi har f.eks. været på besøg på Hovedbiblioteket og set en kunstudstilling to år i træk. Vi laver vores egne kunstudstillinger, hvor temaet var ‘genbrugskunst’. Her brugte vi gammelt legetøj og gamle ting i vores kreative proces.

Deltagelse i sociale fællesskaberhandler om at have forståelse for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner. I Solstien udvikler vi børns forståelse af egne værdier og respekt for andres. Vores institution rummer mange forskellige kulturer. Børnene kommer selv fra forskellige kulturelle baggrunde og har forskellige traditioner, som de afholder med deres forældre.

Vi har mange forskellige traditioner, som vi holder med børnene i løbet af et år. Vi holder f.eks. julefest, hvor forældrene er inviteret med. Her julehygger vi, spiser æbleskiver og andet godt samt klipper julepynt ud til vores juletræ. I løbet af december måned laver børnene en julegave til mor og far. Vi holder julefrokost for børnene, hvor vi får julemad. Vi holder påskefrokost, gror karse og laver påske-klip. Vi afholder fastelavn, hvor børnene er udklædt og slår katten af tønden. Vi holder også halloween, høstfest og nytårstaffel og pynter op så institutionen bliver flot og vi kommer i den rigtige stemning.

Vi introducerer børnene for forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser i det daglige f.eks. gennem oplevelser med teaterforestillinger, litteratur, musik, billeder og forskellige madoplevelser. Nogle af de forløb, vi har lavet med børnene, er f.eks. en rejseklub, hvor vi har rejst til alle de forskellige lande, som børnene kommer fra. Vi har haft mange forskellige kunstprojekter. Et af dem omhandlede temaet ‘mad’. Vi valgte bl.a. at arbejde med ‘fødselsdagskagen’. Kunstværket blev lavet i 3D, hvor vi brugte stærke farver for at motivere børnenes sanser. Vi brugte materialer som maling og gips til vores værker og vi gjorde også brug af genbrugsmaterialer. Projektet kørte i et halvt år og både vuggestuen og børnehaven deltog. Vores pædagogiske mål med projektet var, at børnene kunne fordybe sig og opleve ‘flow’. Eftersom fokus var på fødselsdagslagkagen, var det den danske kultur, der var i centrum og de traditioner, som hører til, når man fejrer en fødselsdag i Danmark.

Praksiseksempel, som illustrerer vores pædagogiske refleksioner med læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab

En projektbeskrivelse til forældrene:

Kære forældre

I uge 9 har vi igen fordybelsesuge, hvor vi vil være opdelt i storgruppe/rejseklub hele dagen. Det betyder for rejseklubbens vedkommende, at vi vil fortsætte vores rejse til de mange forskellige lande, som børnene kommer fra. Børnene vil få en kuffert med hjem dagen før rejsen til deres land. I må meget gerne putte en genstand eller et billede af noget, der har relevans og betydning for jeres kultur og traditioner, og gerne også en note, som forklarer historien bag dette, så vi kan tale med børnene om det til samlingen. Derudover vil vi dykke ned i landenes sprog, musik og madkultur. I må meget gerne hjælpe med info og oplysninger om jeres land, så vi er godt klædt på.

Herunder hvilke lande vi rejser til: Rumænien, Thailand, Makedonien, Pakistan, Filippinerne, Irland.

Vi glæder os til at fordybe os i jeres kulturer og traditioner sammen med jeres børn.